Diabetes distress
Diabetes distress (også kaldet diabetes-stress) er en form for psykisk belastning, der kan opleves, når man har diabetes.
Diabetes distress er ikke en egentlig diagnose, men en almindelig reaktion, der kan opleves i større eller mindre grad, når man lever med diabetes.
Det er helt almindeligt at opleve negative følelser og reaktioner på at have diabetes og på de udfordringer, det giver at skulle håndtere diabetes i hverdagen.
Oplever man store udfordringer over lang tid, kan der være tale om diabetes distress (også kaldet diabetes-stress). Diabetes distress er ikke en diagnose, men en forventelig reaktion for personer, der lever med diabetes.
Diabetes distress kan i værste fald udvikle sig til en depression, hvis det ikke behandles eller håndteres.
Læs mere om depression og diabetes
Symptomer på diabetes distress
Typiske symptomer på diabetes distress er:
- Træthed
- Irritabilitet
- Dårlig samvittighed
- Følelse af skyld og skam
- Mangel på overskud
- Mindreværd
- Hjælpeløshed
- Frustration.
Udover de typiske symptomer kan man også opleve at føle sig overvældet, alene, og at diabetes kontrollerer ens liv.
Nogle oplever diabetesbehandlingen som mindre vigtig. Man kan også opleve fysiske symptomer som søvnproblemer, hjertebanken, trykken for brystet eller at være stakåndet.
Reaktioner
Diabetes distress kan give forskellige reaktioner, der både kan påvirke ens mentale og fysiske tilstand.
Det kan være reaktioner og handlinger, hvor man ikke måler sit blodsukker, eller hvor man måler blodsukker hele tiden, ikke tager sin medicin, isolerer sig, græder, opgiver egenomsorg, spiser uhensigtsmæssigt eller ligefrem udvikler et misbrug.
Derfor opstår diabetes distress
Flere forskellige typer af belastning kan føre til diabetes distress.
Diabetes distress kan især opstå, når man på andre områder i livet oplever belastninger, kriser eller omvæltninger f.eks. på ens job, i forbindelse med sygdom, dødsfald, eller hvis man starter på ny medicin eller behandling.
Belastninger kan også opstå, uden der opleves større omvæltninger eller kriser i livet, men som en reaktion på at leve med diabetes.
Eksempler på situationer omkring livet med diabetes, man kan opleve som belastende:
Belastninger, der er relateret til at skulle håndtere diabetes, såsom:
- Bekymringer for, om man kan håndtere diabetes
- Frygt for lavt eller højt blodsukker (hypoglykæmi og hyperglykæmi)
- Bekymringer for følgesygdomme.
Belastninger, der opleves i forbindelse med dagligdag og praktiske gøremål, såsom:
- Besværlige rutiner (f.eks. at skulle måle blodsukker eller tage medicin)
- Have konstant opmærksomhed på diabetes
- Have andre rutiner end ens nærmeste
- Begrænsninger i forhold til hvor og hvornår man kan spise.
Diabetes distress som ny med diabetes
Personer, der lige har fået konstateret diabetes, vil umiddelbart efter diagnosen eller i løbet af de første år ofte opleve en krisereaktion.
En krisereaktion er en helt normal reaktion, når man oplever en unormal hændelse – f.eks. at gå fra at være rask til at blive diagnosticeret med en kronisk sygdom.
Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at reagere på, men det er helt normalt at opleve negative følelser omkring diabetes.
Forskellige grader af diabetes distress
I nogle perioder påvirker det dagligdagen at have diabetes. På samme måde vil graden af diabetes distress for de fleste svinge over tid, og for mange vil oplevelsen være forbigående.
For nogle kan belastninger dog føre til en høj grad af diabetes distress. Det kan påvirke både psykisk og fysisk og kan betyde, at man oplever:
- Negativ påvirkning på ens egen håndtering af diabetes
- Forhøjet langtidsblodsukker (HbA1c)
- Oftere at få lavt blodsukker (hypoglykæmi), hvis man er i insulinbehandling
- Generelt dårligere livskvalitet.
Udbrændthed
Ved svær diabetes distress kan der være tale om udbrændthed.
Udbrændthed dækker over at være udmattet på grund af konstante bekymringer og den byrde, som det for nogle kan være at leve med diabetes.
Udbrændthed kan f.eks. komme til udtryk ved, at man ikke møder op til planlagte konsultationer hos sin diabetesbehandler, ikke håndterer sin behandling tilstrækkeligt, fremstår irritabel og vred, giver udtryk for håbløshed eller udviser risikoadfærd i forhold til sin behandling.
Behandling
Det er normalt, at diabetes påvirker en psykisk. Oplever man, at det fylder så meget, at det hæmmer en i dagligdagen eller håndteringen af ens sygdom (self-management), så er det en god idé at snakke med sin behandler om det.
Sammen med behandleren kan man finde ud af, hvorfor man har det, som man har, og få redskaber til at håndtere diabetes distress.
Hvor mange oplever diabetes distress?
Voksne med diabetes
Omkring hver tredje voksen med diabetes, der bliver behandlet på et diabetesambulatorium i Danmark, oplever en høj grad af diabetes distress. Det viser en kortlægning fra 2025.
Lidt flere voksne kvinder end mænd med diabetes oplever en høj grad af diabetes distress.
Lige mange voksne med type 1- og type 2-diabetes oplever en høj grad af diabetes distress, men tallene er lidt højere for gruppen 'andre typer diabetes'.
Børn og unge med diabetes og deres forældre
Undersøgelsen viser, at forældre til børn og unge med diabetes også bliver ramt af diabetes distress. Omkring hver femte forældre til et barn på 12-14 år med diabetes har høj grad af diabetes distress. For forældre til børn 0-11 år er tallet lavere, og her er det ca. hver ottende forældre, der oplever en høj grad af diabetes distress.
Piger i alderen 15-18 år oplever i højere grad diabetes distress end drenge i samme aldersgruppe. For pigerne gælder det hver fjerde, hvor det for drengene i samme aldersgruppe er hver 10.
Om undersøgelsen
Der er sendt spørgeskemaer til personer med diabetes, der bliver behandlet på et diabetesambulatorium i Danmark. I kortlægningen indgår svar fra 17.159 voksne, 263 unge samt 477 børn under 15 år (forældrene har svaret).
De voksnes svar i undersøgelsen udgøres af svar fra:
49 procent med type 1-diabetes
46 procent med type 2-diabetes
5 procent med anden type diabetes
Læs mere om undersøgelsen Trivsel og tilfredshed blandt mennesker med diabetes i 2025
Forskning om emnet
Sammenhængen mellem type 2-diabetes og diabetes distress
I flere videnskabelige studier er sammenhængen mellem type 2-diabetes og diabetes distress blevet undersøgt. En del af disse studier er samlet i en forskningsoversigt fra 2017. Her opgjorde forskerne på tværs af 55 studier, hvor mange personer med type 2-diabetes, som også har diabetes distress. Samtidig undersøgte de, om andre ting kan påvirke risikoen for at have diabetes distress.
Forskerne konkluderede, at 36 procent af personer med type 2-diabetes har diabetes distress. Desuden viste de, at antallet af personer med diabetes distress er højere i studier med flere kvinder og højere blandt personer, som også har depressive symptomer.
Find studiet
Sammenhængen mellem type 1-diabetes og diabetes distress hos teenagere
Sammenhængen mellem type 1-diabetes og distress blandt teenagere er blevet undersøgt i flere studier. En del af disse er blevet sammenholdt i en forskningsoversigt i 2016. Her undersøgte forskere, hvor mange teenagere med type 1-diabetes, der også har diabetes distress, og hvad diabetes distress betyder for, hvordan de håndterer type 1-diabetes.
Baseret på resultater fra 16 videnskabelige studier nåede forskerne frem til, at omkring en tredjedel af alle teenagere med type 1-diabetes har diabetes distress. Samtidig konkluderede de, at personer, som oplever diabetes distress, i gennemsnit har sværere ved at håndtere type 1-diabetes og har et dårligere reguleret blodsukker.
Find studiet
Find selv flere videnskabelige forskningsoversigter om diabetes distress.
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Podcast om forskning i diabetes distress
I podcastserien Diabetesforskerne kan man høre et afsnit om forskning indenfor diabetes distress.
Belastninger i forbindelse med sociale sammenhænge, hvor man kan opleve: