Behandling af graviditetsdiabetes
Behandling af graviditetsdiabetes består især af ændringer i kost- og motionsvaner. Behandlingen mindsker risikoen for komplikationer under graviditet og fødsel.
Graviditetsdiabetes kan hos de fleste behandles ved at være opmærksom på madvaner og ved at være fysisk aktiv.
Når graviditetsdiabetes bliver behandlet, kan risikoen for, at sygdommen påvirker moderen eller barnet negativt, gøres meget mindre og i nogle tilfælde helt undgås.
For langt de fleste vil behandlingen bestå i at lave ændringer i mad- og fysisk aktivitetsvaner, men for nogle kan det være nødvendigt også at behandle med insulin.
Læs mere om graviditetsdiabetes og insulin
Stabilt og normalt blodsukker
Formålet med behandlingen af graviditetsdiabetes er først og fremmest at holde blodsukkeret på et normalt, stabilt niveau.
Det vil sige, at blodsukkeret ikke svinger for meget, og hverken bliver for højt eller for lavt, i forhold til hvad man har aftalt med sin behandler.
Hvad skal blodsukkeret være?
Målet for blodsukkeret vil for de fleste være, at det:
- før hovedmåltider ligger på 4–5,5 mmol/l.
- 1½ time efter man påbegyndte måltidet ligger på 4–7 mmol/l.
Hvis man ser på langtidsblodsukkeret, er det målsætningen, at det ligger under 38 mmol/mol igennem hele graviditeten.
Blodsukkermåling – hvor ofte?
Blodsukkeret kan nemt måles med et blodsukkerapparat og en fingerprikker.
Typisk vil man i starten skulle måle sit blodsukker 6 gange i døgnet, nemlig før og 1½ time efter hvert hovedmåltid.
Hvis ens blodsukker ligger inden for behandlingsmålet, kan man nøjes med at måle blodsukker 4 gange om dagen f.eks. før og efter morgen- og aftensmad, 2 dage om ugen.
Læs mere om blodsukkermåling
Hvor foregår behandlingen?
De fleste med graviditetsdiabetes vil blive diagnosticeret af deres praktiserende læge. Det er dog ikke den praktiserende læge, som står for behandlingen af graviditetsdiabetes.
Når man har fået diagnosen, vil man blive henvist til et behandlingssted med særlig ekspertise i graviditetsdiabetes. Det kan f.eks. være på en sygehusafdeling eller i et specialiseret diabetescenter, afhængig af hvor man bor.
Alle ikke-diabetesrelaterede graviditetsundersøgelser foregår stadig hos ens praktiserende læge og jordemoder.
Det sker der til undersøgelserne
Når man har graviditetsdiabetes, vil man som regel blive tilbudt besøg hos sin behandler cirka hver 4. uge, afhængigt af hvordan blodsukkeret ligger.
Hvis blodsukkeret ligger for højt, eller der er komplikationer, kan det være nødvendigt at blive undersøgt oftere.
Der kan altid være individuelle forskelle, og det vil være ens behandler, der vurderer, hvor ofte man skal undersøges. I nogle tilfælde kan det være, at en samtale over telefon eller en online konsultation er tilstrækkeligt.
Man skal selv løbende holde øje med sit blodsukker.
Til undersøgelser vil man tale med sine behandlere om, hvordan blodsukkeret har ligget og vurdere, om der skal laves ændringer i behandlingen.
Måling af langtidsblodsukker
Som hjælp til at vurdere hvor godt behandlingen virker, vil man eventuelt få målt sit langtidsblodsukker (HbA1c).
Langtidsblodsukkeret viser, hvordan blodsukkeret gennemsnitligt har ligget over de seneste 2–3 måneder. Sammen med de daglige blodsukkermålinger kan det give en fornemmelse af, hvor godt behandlingen virker.
Læs mere om langtidsblodsukker
Til undersøgelserne vil man udover at få målt sit blodsukker typisk også blive vejet og få målt blodtryk.
skal ligge inden for normalområdet. Det vil sige, at det helst skal ligger under 140/90, når det er målt i en behandlingssituation og under 135/85, hvis det er målt hjemme.
Læs mere om blodtryk og graviditet i Patienthåndbogen
Desuden vil man lave en urinprøve for at undersøge, om den indeholder ketoner og proteiner.
Ketoner kan være tegn på, at man har højt blodsukker. Undersøgelse for proteiner i urinen er vigtigt for at fange tidlige tegn på svangerskabsforgiftning.
Alle gravide bliver tilbudt ultralydscanning af fosteret to gange i løbet af graviditeten. Det gælder også, når man har graviditetsdiabetes.
Scanningerne finder sted i 1. trimester i 11.–13. graviditetsuge og i 2. trimester i 18.–21. graviditetsuge.
Yderligere scanninger ved behov
Afhængigt af hvordan graviditeten skrider frem, kan man blive tilbudt flere scanninger.
Det kan f.eks. være, hvis man mistænker, at barnet vokser mere end normalt, eller hvis der er tegn på andre komplikationer.
Læs mere om scanninger i graviditeten i Patienthåndbogen
Kostændringer
At tilpasse sine mad- og spisevaner er en central del af behandlingen af graviditetsdiabetes.
Det man spiser, påvirker nemlig reguleringen af blodsukkeret, og selv små ændringer i ens madvaner kan have stor betydning for at holde blodsukkeret stabilt og normalt.
Nedenfor kan du læse mere om, hvor meget og hvad man bør spise, når man har graviditetsdiabetes.
Mad og graviditetsdiabetes
Generelt er anbefalingen, når man har graviditetsdiabetes, at fordele det man spiser på 3 hovedmåltider og 2–4 mellemmåltider.
Det vil sige morgenmad, frokost og aftensmad og i mellem de tre måltider 2–4 mellemmåltider.
Helt overordnet bør man, når man er gravid, spise efter Sundhedsstyrelsens kostråd for gravide.
Når man har graviditetsdiabetes, er det dog ekstra vigtigt at begrænse indtaget af fødevarer, der påvirker blodsukkeret meget.
Det er f.eks. en god idé at undgå eller i hvert fald begrænse:
- Sodavand med sukker, saftevand og juice
- Kaffe/te med sukker
- Slik, kage, is og kiks.
Kulhydrater
I forhold til kulhydrater er anbefalingen, at gravide med graviditetsdiabetes spiser mindst 175 gram kulhydrater dagligt.
150 gram bør komme fra store kulhydratkilder som brød, pasta, ris, kartofler og mælkeprodukter. 25 gram anbefales at komme fra mindre kilder til kulhydrater som mandler og grøntsager.
Læs mere om kulhydrater og graviditetsdiabetes
Folsyre og andre kosttilskud
Ligesom alle andre gravide er der en række ting, man bør være opmærksom på omkring kosttilskud.
Tilskud af folsyre (også kaldet folinsyre) kan mindske risikoen for medfødte misdannelser i hjernen og rygmarven hos barnet.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kosttilskud til gravide gælder også, når man har graviditetsdiabetes:
- Folsyre: 400 µg dagligt i de første 12 uger af graviditeten
- D-vitamin: 10 µg dagligt gennem hele graviditeten
- Jern: 40–50 mg dagligt fra 10. graviditetsuge
Kulhydrater er en af kroppens vigtigste kilder til energi til hjerne og muskler. Samtidig er det den komponent i maden, som primært får blodsukkeret til at stige.
Der findes flere forskellige typer kulhydrater, og det har betydning, hvilke man spiser.
Mindst 175 gram kulhydrater om dagen
Anbefalingen er, at gravide med graviditetsdiabetes spiser mindst 175 gram kulhydrater dagligt.
Af dem bør cirka 150 gram komme fra de store kulhydratkilder. Det kunne være brød, ris, pasta, kartofler, frugt og mælkeprodukter.
Cirka 25 gram kulhydrater kan komme fra mindre kulhydratkilder, som grøntsager og mandler.
Kulhydrater og måltider
Blodsukkeret stiger ofte til høje værdier efter morgenmaden. Derfor anbefaler man en mindre mængde kulhydrat om morgenen.
En måde at fordele de store kulhydratkilder over dagen kunne derfor være:
- 20 gram kulhydrater til morgenmad
- 50 gram kulhydrater til frokost
- 50 gram kulhydrater til aftensmad
Derudover cirka 10 gram kulhydrater til hvert mellemmåltid.
Læs mere om kulhydrater og diabetes
Det kan være en god idé at få hjælp fra en diætist til at sammensætte en kostplan, der tager højde for, at man har graviditetsdiabetes.
Ofte vil der være en diætist tilknyttet ens behandlingssted, som man kan få vejledning fra.
Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet er vigtig for alle gravide, men ekstra vigtig når man har graviditetsdiabetes. Fysisk aktivitet kan nemlig være med til at sænke et højt blodsukker.
Årsagen er blandt andet, at muskelcellerne i forbindelse med fysisk aktivitet bliver mere følsomme over for insulin, og derfor kan optage mere sukker fra blodet.
Derfor er motion en væsentlig del af behandlingen af graviditetsdiabetes.
30 minutter om dagen
Anbefalingen er, at man er fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, og gerne mere. Det kan være i form af raske gåture, cykling, svømning eller lignende.
Al slags bevægelse er bedre end ingen bevægelse.
Desuden er det vigtigt at begrænse den tid, man sidder ned.
Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet og graviditet
Vægt og graviditetsdiabetes
En del af behandlingen af graviditetsdiabetes er blandt andet at holde øje med, hvor meget man tager
At være gravid betyder naturligvis, at man tager på i vægt i takt med, at graviditeten skrider frem. Hvor meget man bør tage på, afhænger af, hvad man vejede før graviditeten.
Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at:
- undervægtige (BMI under 18,5 før graviditeten) tager 13–18 kg på
- normalvægtige (BMI på 18,5–24,9 før graviditeten) tager 10–15 kg på
- overvægtige (BMI på 25–29,9 før graviditeten) tager 8–10 kg på
- svært overvægtige (BMI på 30 eller derover før graviditeten) tager 6–9 kg på.
Der kan altid være individuelle hensyn at tage.
Det er derfor en god idé at tale med sin læge eller jordemoder om, hvad de vurderer er en passende vægtøgning.
Opmærksomhed på vægtudviklingen
Hvis man tager for meget på i vægt, øger det risikoen for, at barnet bliver meget stort, hvilket øger risikoen for problemer i forbindelse med fødslen.
Læs mere om fødsel og graviditetsdiabetes
Rygning og alkohol
At ryge under graviditet er skadeligt for både mor og barn. Det gælder uanset, om man har graviditetsdiabetes eller ej.
Har man graviditetsdiabetes, er det dog ekstra vigtigt ikke at ryge, da det øger risikoen for komplikationer relateret til graviditetsdiabetes.
Også alkohol kan være skadeligt for fosteret.
Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om rygning og alkohol under graviditeten gælder også, når man har graviditetsdiabetes.
Find Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol og rygning under graviditet
Insulinbehandling
For op til en tredjedel af gravide med graviditetsdiabetes er tilpasning af kosten og fysisk aktivitet ikke tilstrækkeligt til at holde blodsukkeret på et normalt niveau.
For dem vil det derfor være nødvendigt at tage insulin for at holde blodsukkeret normalt.
Læs mere om behandling med insulin
Forskning om emnet
Find selv videnskabelige oversigtsartikler om emnet.
NemPubMed
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg efter artikler om graviditetsdiabetes i NemPubMed
Kvalitetsvurderede systematiske reviews
Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra og databasen .
Find forskningsoversigter
App: Gravid med Diabetes
'Gravid med Diabetes' er en app til gravide med type 1- eller type 2-diabetes. Kvinder, der udvikler diabetes under graviditeten (graviditetsdiabetes), kan også anvende appen.
Appen er lavet af eksperter fra Rigshospitalets Center for Gravide med Diabetes og kan hentes til både Apple- og Androidtelefoner eller tilgås online.
Folsyre
Tilskud af folsyre (også kaldet folinsyre) kan mindske risikoen for medfødte misdannelser i hjernen og rygmarven hos barnet.
Det er derfor vigtigt, at man tager folsyre allerede fra 3 måneder før, man ønsker at blive gravid, uanset om man har diabetes.
