Gå til hovedindhold

Hvad er graviditetsdiabetes?

Diabetes kan opstå i graviditeten, uden at man tidligere har haft diabetes. Graviditetsdiabetes diagnosticeres typisk i 2. eller 3. trimester af graviditeten.

Billede af gravid kvinde, der går tur med den ene hånd på maven.

Graviditetsdiabetes er en type diabetes, der opstår i forbindelse med graviditet og skyldes, at kroppen får sværere ved at holde blodsukket på et normalt niveau.

Graviditetsdiabetes er en type diabetes, som opstår under graviditeten, uden at man tidligere har haft diabetes, og som betyder, at ens blodsukker er for højt.

Graviditetsdiabetes kaldes også for graviditets­betinget diabetes, gestationel diabetes (mellitus), GDM eller graviditetssukkersyge.

Hvor mange får graviditets­diabetes?

Cirka 6 procent af alle gravide i Danmark udvikler graviditets­diabetes.

Tilstanden opdages typisk i sidste del af graviditeten, omkring graviditetsuge 24-28.

Hvis man tidligere har haft graviditets­diabetes, får man det ofte diagnosticeret tidligere i graviditeten.

Læs mere om screening og diagnose af graviditetsdiabetes

Video om graviditets­diabetes

I videoen nedenfor kan du høre mere om, hvad graviditetsdiabetes er, og hvordan man behandler det.

I videoen bliver det forklaret, hvad graviditetsdiabetes er, hvorfor det opstår, og hvordan det behandles. Varighed: 3 minutter og 56 sekunder. (Video: Videncenter for Diabetes)

Hvem får graviditets­diabetes?

Alle gravide kan udvikle graviditetsdiabetes. Der er dog en række faktorer, som øger risikoen for at få graviditetsdiabetes. 

Det betyder, at kan man svare ja til en eller flere af nedenstående risikofaktorer, så har man en større risiko for at få graviditetsdiabetes.

Man kan dog også få graviditetsdiabetes uden at opfylde nogle af risikofaktorerne – sandsynligheden er bare mindre.

Risikofaktorer

  • Overvægt (i Danmark tester man for graviditetsdiabetes ved over 27 kg/m2).
  • Diabetes i familien (type 1- eller type 2-diabetes hos forældre, bedsteforældre, søskende eller egne børn).
  • Tidligere graviditets­diabetes.
  • Tidligere at have født et stort barn (fødselsvægt over 4500 gram).
  • Polycystisk ovarie­syndrom ().
  • Graviditet med mere end ét barn.

Derudover har forskere fundet, at nogle etniske grupper har større risiko for at udvikle graviditetsdiabetes end andre, og at rygning muligvis også øger risikoen.

Hvor længe har man graviditets­diabetes?

Når man har fået konstateret graviditetsdiabetes, har man det gennem resten af graviditeten.

Efter fødslen vil blodsukkeret hos langt de fleste igen stabilisere sig på et , og man har derfor som regel ikke længere diabetes. 

Læs mere om tiden efter fødslen

Hvad sker der i kroppen?

Man har graviditetsdiabetes, hvis ens blodsukker under graviditeten stiger for meget.

Årsagen til at blodsukkeret bliver for højt er, at graviditet øger kroppens behov for insulin, samtidig med at cellerne bliver mindre følsomme over for insulin.

Insulin og graviditet

Insulin er et hormon, som er helt nødvendigt for at transportere sukker fra blodet ind i cellerne. 

Insulin dannes i bugspytkirtlen. Når der under graviditet bliver behov for mere insulin, kan bugspytkirtlen hos nogle gravide ikke følge med og derfor ikke producere nok insulin. 

Desuden bliver cellerne hos gravide mindre følsomme over for insulin. Det gør det vanskeligere for sukker at komme ind i cellerne. 

Kombinationen af mindre insulin og nedsat insulinfølsomhed fører til, at blodsukkeret stiger både hos moderen og barnet.

Det er ved at måle på mængden af sukker i blodet, at man diagnosticerer graviditetsdiabetes.

Læs mere om diagnosticering af graviditetsdiabetes

Hvordan behandles graviditets­diabetes?

Graviditetsdiabetes behandles primært ved at tilpasse sin kost og være fysisk aktiv. For nogle gravide er det nødvendigt også at behandle med insulin.

Formålet er at holde blodsukkeret på et niveau.

Behandlingen er vigtig, fordi man ved at behandle det høje blodsukker, sænker risikoen for, at der opstår komplikationer hos mor og barn.

Læs mere om behandling af graviditetsdiabetes

Forebyg type 2-diabetes senere i livet

Graviditets­diabetes øger risikoen for senere i livet at udvikle type 2-diabetes.

Desuden er der en lidt større risiko for at få hjerte-kar-sygdomme og depression senere i livet.

Heldigvis er der meget, man kan gøre for at forebygge type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og depression.

Læs mere om forebyggelse af type 2-diabetes

Forskning om emnet

Find selv viden­skabe­lige oversigts­artikler om emnet.

NemPubMed

Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

Søg efter artikler om graviditetsdiabetes i NemPubMed

Kvalitetsvurderede systematiske reviews

Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra og databasen .

Sidst opdateret: 12. februar 2026